ÅOP - Årlige Omkostninger i Procent

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) er et nøgletal udregnet for alle udbydte lån herhjemme i Danmark. Det er et lovkrav at dette nøgletal udregnes for at gøre lån sammenlignelige og på den måde sikrer forbrugerne for skjulte omkostninger og gebyrer.



Alle omkostninger skal med

Årlige omkostninger i procent tager, udover selve renten på lånet, også hensyn til eventuelle startomkostninger på lånet og løbende gebyrer i hele lånets løbetid. Ofte kan ÅOP være væsentligt højere end rentesatsen på lånet og specielt ved høje startomkostninger og kortere løbetider. Det er altså dette nøgletal, som du skal kigge på for at se hvor mange omkostninger der reelt er fundet med det enkelte lån. Nøgletallet udtrykker hvor stor en procentdel af det beløb, som du får i hånden (låneprovenuet = hovedstol - startomkostninger), som du årligt skal betale i omkostninger for at have lånet.

Et lån med en lav rentesats, kan altså være dyrere end et lån med en højere rentesats, hvis der samtidig er både ekstra månedlige gebyrer og eventuelt et oprettelsesgebyr forbundet med det.

Sammenligning af lån med samme karakteristika

Husk dog altid at man kun giver mening at sammenligne lån med samme løbetid og hovedstol, da der ellers reelt er tale om to forskellige produkter. Afvikling skal derudover også være ens, hvilket betyder at der feks. ikke må være afdragsfrihed på det ene lån, mens at man ikke har afdragsfrihed på det andet.

Årlige omkostninger i procent regnes ofte ud både før og efter skat. Det er kun lovpligtigt at oplyse om ÅOP før skat, men i praksis bør man sammenligne de forskellige lånetilbud på ÅOP efter skat, da dette er de reelle omkostninger for forbrugeren. Dels kan forbrugeren trække sine renteudgifter fra i skat, men hvis visse forhold er opflydt, så kan man også trække udgifter til stiftelsesomkostninger fra i skat. Du kan læse mere om skattefradrag for lån i vores artikel om fradraget for rente og låneudgifter.

Læs mere om hvorfor det er vigtigt at sammenligne lån med ens karakteristika i vores artikel om ikke at ikke at blande pærer og bananer i ÅOP beregninger.

Lånet med laveste ÅOP er det billigste lån

Lånet med den laveste ÅOP er det billigste lån og det, som du skal vælge, for at opnå den laveste ydelse og omkostninger forbundet med lånet. Du kan nemt få udregnet årlige omkostninger i procent via vores online låneberegner. Prøv vores låneberegner her.

Et lån med en lav rentesats, kan altså være dyrere end et lån med en højere rentesats, hvis der samtidig er både ekstra månedlige gebyrer og eventuelt et oprettelsesgebyr forbundet med det.

Disse faktorer er årsag til en højere ÅOP i forhold til renten på lånet:

- Stiftelsesomkostninger (vægter højere jo kortere løbetiden er)
- Månedlige gebyrer
- Andre gebyrer

Beregn ÅOP efter skat

Da der kan være stor forskel på dine omkostninger til lånet før eller efter skat pga. forksellige regler for fradrag for rente og gebyrer, så skal du huske altid at kigge på ÅOP efter skat i din sammenligning af lån. Det er dog ikke et tal, som låneudbyderne er forpligtet til at oplyse, hvor du selv skal beregne dette. Du kan beregne ÅOP efter skat i vores låneberegner.

Eksterne links
Retsinformation, Kreditaftaleloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136320#K12
Den Danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=%C3%A5op