Rigtigt mange får lavet forkerte sammenligninger af lån, når de skal ud og have lånetilbud. Det gælder sådan set både for realkreditlån i boligen, samt helt almindelige forbrugslån. De fleste er efterhånden godt klar over hvad Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) er for et vigtigt nøgletal og hvad det indeholder. Det er rigtigt godt, men der er stadig en del ting, som er værd at være opmærksom på. Hvis du er i tvivl om hvad ÅOP præcist er og hvordan det beregnes, så kan du læse mere om dette i vores artikel om ÅOP.
ÅOP er en omregning af gebyrer og renter til et samlet nøgletal. Herefter kan man sammenligne priserne på lån ud fra dette nøgletal. Det giver rigtig god mening og kan sammenlignes med, at man beregner priser på produkter om fra f.eks. euro og dollar om til danske kroner, så man kan sammenligne priserne.
Overordnet set, så skal de to lån være HELT ENS i karakteristika for, at de kan sammenlignes. Ellers svarer det til, at man sammenligner prisen på to forskellige produkter og det giver jo ikke rigtigt mening. For hvis produkterne er forskellige, så er det sandsynligvis også fair nok, at priserne er forskellige. En prissammenligning på en racercykel og et løbehjul kan godt laves, men giver ikke så meget mening prissammenligningsmæssigt. Det er selvfølgelig meget rart at vide hvad prisforskellen er, men hvis du har besluttet dig for en racercykel, så skal du jo ikke sammenligne med priserne på et løbehjul.
Det samme gælder for lån. En fast rente er f.eks. dyrere end en variabel rente, som ikke har samme beskyttelse for renteændringer bygget ind. Og et lån med lang løbetid vil også fremstå billigere end et lån med kort løbetid, da eventuelle startomkostninger, så spredes ud over længere tid. Men igen, så er produkterne også vidt forskellige, da man i det ene tilfælde f.eks. låner pengene i 10 år og i det andet blot et enkelt år.
Følgende parametre er vigtige, at have helt ens for, at man kan lave en korrekt prissammenligning på lån:
ÅOP er absolut et godt værktøj til at sammenligne lån med og anbefales klart her på Låneberegner.nu. Husk dog, at du helst skal benytte ÅOP efter skat til at sammenligne dine lån med, da dette vil være din endelige omkostning til lånet. Du kan beregne ÅOP efter skat ved hjælp af vores låneberegner her.